Jeppe EP

SAMMEN TAGER VI KAMPEN FOR KLIMAET

Europa startede som en kul- og stålunion. I fremtiden skal vi være en klimaunion. Europa må og skal gå forrest.

Derfor skal EU have en juridisk bindende klimalov, som sikrer, at vi skruer op for tempoet og opstiller lovgivningsmæssige rammer som gør, at klimaspørgsmålet behandles som en helhed. Hertil kommer at:

  • EU skal hæve sine klimamål til 55% CO2-reduktion i 2030 og nettonul-udledning af CO2 i 2050. Det skal sikre at vi når 1.5 gradersmålet.
  • Al ny lovgivning skal klimavurderes. Som udgangspunkt må der kun fremsættes tiltag, der bidrager netto-positivt eller som minimum er klima-neutrale.
  • Medlemslande, der ikke lever op til deres klimamål, skal straffes hårdere, end de gør i dag.

Ambitiøse mål for klimaet er udelukkende godt for Danmark: det sikrer miljøet herhjemme, det sikrer kloden for vores børn og børnebørn, og det skaber grønne danske arbejdspladser. Med høje ambitioner kan vi sammen vi tage kontrollen tilbage over klimaet.